Geografien indeholder analyser af både kultur -, men også naturgeografiske forhold. Det kulturgeografiske område indeholder bl.a. analyser af kulturelle -, herunder politiske -, økonomiske -, befolkningsmæssige -, og socialgeografiske forhold. Indenfor disse emner ligger en bred vifte af samfundsmæssige forhold, men helt overordnet kan man sige at disse emner forsøger at forklare menneskets forhold til jorden, herunder det pågældende samspil. Dette indebærer samtidig igen at der bl.a. fokuseres på konsekvenserne af menneskelige aktiviteter i et både kulturelt -, politisk -, økonomisk -, samt socialt perspektiv. Disse emner kan omsættes til aktiviteter i fx landbrug, fiskeri, industriproduktion eller servicevirksomhed m.m., og dette i både ind – og udland. Det er derfor oplagt at der findes mange emner indenfor kulturgeografien, og dens videnskabsform kan derfor ofte sættes i forbindelse med mange dele af de samfundsvidenskabelige forhold og analyser. På denne baggrund har det kulturgeografiske område generelt vundet mere og mere indpas i de senere år, både indenfor faget, men samtidig i bredere videnskabelige kredse. Indenfor den rent naturgeografiske del, og dermed de mere naturvidenskabelige forhold af området, ses bl.a. emner indenfor geologi og meteorologi, herunder klimaforandringer, men også samspil indenfor de nævnte, for blot at nævne nogle af de mere fremtrædende områder indenfor dette felt i de senere år. Det vil være klart at der, i nogen sammenhænge, vil være forhold der kan kædes sammen imellem kultur - og naturgeografien. Det skal dog understreges at det naturgeografiske område ofte vil være tæt forbundet til de naturvidenskabelige processer, herunder de pågældende tematikker.