Økonomi.       

Det økonomiske område har analyser på flere niveauer. Der kan foretages både makro – og mikroanalyser, hvor de makroanalytiske tilgange bl.a. dækker de nationaløkonomiske områder, mens at de mikroanalytiske hovedsagelig dækker de virksomhedsøkonomiske, og her både de offentlige og de private. De mikroøkonomiske forhold kan analyseres ved hjælp af styringsredskaber som fx regnskabs - /budget -, investerings -, samt produktionskalkuler. Der er dog forskel på hvordan og hvorledes at de enkelte kalkuler kommer i spil i henholdsvis det offentlige, og i det private. Baggrunden herfor er at den offentlige økonomi primært er forhandlingsbaseret, mens at den private hovedsagelig er markedsbaseret. I det offentlige foretages primært budgetstyring, herunder en række strukturelle analyser og/eller balancer m. fl., mens at det private ofte benytter sig af flere kalkuleformer, herunder de før nævnte samt fx salgs -/afsætnings -, og finansieringskalkuler. Det hører samtidig med at fx organisationsanalyser også benyttes flittigt i det private erhvervsliv. Et væsentligt faktum for begge sektorer er at jo ”flere” økonomiske redskaber der er til at styre jo bedre, dog er det ikke et generelt krav, men hvis de er med til at styrke informationsmængden i virksomheden kan det ofte være en stor fordel. Overordnet må man sige at det er lidt sværere at styre de offentlige budgetter, frem for de private, da de ofte dækker store områder med forskellig efterspørgsel, ledelse, og i nogle tilfælde forståelse og kommunikation. Der findes flere eksempler på de nævnte forhold i det offentlige uden at dette skal være en generel kritik. Derudover er der, i det offentlige, i disse år, forskellige budgetkrav, nogle gange med strammere styring, og dermed ofte med et sparekrav. Generelt må sige at den offentlige budgetstyring er blevet bedre i forhold til tidligere, dog skal det med at der stadig er et stykke vej før at alle områder, og her i både stat, regioner samt kommuner, er i mål med en holdbar økonomistyring.
I det private er økonomistyring altafgørende for virksomheden, da den også, som styringsredskab, hele tiden giver mulighed for at der fx kan optimeres indenfor de enkelte sektorer eller områder, og dermed kan være medvirkende til fx at forbedre den samlede drift. Samtidig må man sige at private virksomheder er udsat for konkurrence, og dette ofte i et marked der er i konstant bevægelse. Helt overordnet gælder dog at Danmark er et veldrevet land i økonomisk forstand, og dette gælder både den offentlige - og den private sektor. Kigger man på de lande vi normalt sammenligner os med gør vi det godt. Mange lande, indenfor fx EU, har massive problemer af både makro – og mikroøkonomisk karakter, og her bl.a. lande som Frankrig, Italien, og en række tidligere østlande, bl.a. Bulgarien og Rumænien. Baggrunden for at vi ofte klarer os godt er at vi har et godt og veludviklet uddannelsessystem, der i hovedsagen kan levere den efterspurgte arbejdskraft til stort set alle sektorer i samfundet, herunder både det offentlige og det private. Et forhold der igennem mange år har gjort os rigere årti for årti. Økonomi som videnskab, i både Danmark, og igen de fleste andre af de lande vi normalt sammenligner os med, har i mange år været baseret på en både liberalistisk, herunder markedsøkonomisk tilgang. Denne er dog i væsentlig grad blevet tilført både blandings - samt forhandlingsøkonomiske elementer. Det hører dog med til analysen at de seneste tiår har medført nye økonomiske strømninger som fx service -, dele -, oplevelses -, samt cirkulære økonomiske systemer, elementer eller teser, alt efter smag og behag. Det vil være meget afgørende at økonomi er en vital faktor for udmøntning af både vækst og velfærd. Et forhold der igen er afgørende for hele det danske samfund. Samlet set indbyder økonomi til analyser på både makro – og mikroniveau.

Samfundsfag.

Faget samfundsfag har mange indfaldsvinkler spændende fra økonomi, sociologi, politologi, over historie til psykologi og filosofi m.fl.. De videnskabelige discipliner eller fag kan analyseres hver for sig, sammen, eller i dele, hvor flere aspekter af de enkelte fagområder sammenkædes. Der kan tilmed anvendes teoretiske, empiriske, kvantitative eller kvalitative analyseformer m.fl., og der kan selvfølgelig anvendes forskellige andre analyseformer på fx mikro – og/eller makroniveau. Med andre ord er dette videnskabelige område så omfangsrigt at det, på mange områder, stiller krav til analytikeren om være godt forankret i sine forskellige videnskabelige tilgange. Samfundsfag er på denne baggrund også en meget nærliggende videnskab, da den kan beskrive de mange fænomener der gør sig gældende i vort nuværende, herunder postfaktuelle samfund. Samfundsfags – herunder samfundsvidenskabelige analyser optræder, ligesom humanistiske og naturvidenskabelige, dagligt på uddannelsessteder, hvor de bl.a. publiceres og diskuteres, og herefter videreformidles til brug for andre. Det kunne være virksomheder, både offentlige og private, det kunne være nyhedsmedier, og det kunne selvfølgelig være almindelige borgere. Samfundsfags –, og igen også samfundsvidenskabelige analyser, optræder samtidig, og tilmed igen, i aviser, tv, samt ikke mindst på internettet, herunder i de sociale medier, hvor de samtidig debatteres. Nogle gange på forskellige niveauer, og nogle gange på forskellige præmisser. Det betyder noget for forskningen, og det betyder også noget for den måde der bliver debatteret på. Dette er en meget svær diskussion, men til gengæld også en meget aktuel diskussion. Der kan skrives meget om faktuelle -, herunder aktuelle, både faglige, og mindre faglige diskussioner. Dette vil jeg derfor overlade til analytikeren selv at afgøre, hvornår at meningsdannelsen er indenfor ”skiven” eller det modsatte. Derfor vil de mange faglige analyser som dette fag kaster af sig, både nu og i fremtiden, være genstand for en både videnskabelig -, men samtidig, og ikke mindst, offentlig diskussion, ligesom de mange forskellige emner vil være genstand for selv samme udvikling. Samlet set er samfundsfag et yderst vigtigt videnskabeligt område, og et område der hele tiden er i markant bevægelse. Afslutningsvis skal det igen understreges at faget, og dermed analyserne, kan gribes an på mange forskellige måder, og at jeg derfor heller ikke på nogen måde kan give de eksakte ”opskrifter” på ”alle” de muligheder, og dermed analyser, der ligger indenfor dette felt. Det er derfor heller ikke oplagt at jeg kan rådgive eller vejlede indenfor alle emner af dette fagområde. Afslutningsvis bør det fremhæves at mange analyser indenfor samfundsfag ligger indenfor de sociologiske samt politologiske felter.

Den internationale politik.      

De internationale forhold har i disse år fået et større og større fokus, og dette både i en økonomisk -, politisk -, og militær sammenhæng. Nye økonomiske -, herunder militære magtcentre, er skudt op, mest markant i Asien, men også nationer som Rusland, Sydafrika, og Brasilien, som en del af Brik – nationerne, indtager deres positioner, i en ny verdensorden, hvor USA og Europa, herunder EU, bliver presset på de nævnte parametre, dog uden at USA for alvor kan siges at være markant udfordret, og dette altså økonomisk, politisk eller militært. Til trods for USA`s markante rolle i verden forventes det dog at udviklingen over en længere årrække vil medføre ændringer inden for de nævnte markører, og at der derfor vil være lagt op til at nye teorier og forklaringer skal forsøge at afdække hvordan og hvorledes at de enkelte hovedaktører, gamle som nye, skal agere i forhold til de problemstillinger der præger verden både nu og i fremtiden. Vi ser at samtidig med at globaliseringen har taget fart, herunder at der igen sker forskydninger, primært økonomisk og militært, bliver de internationale politiske forhold mere og mere komplekse, og stiller i dag både borgere og politikere overfor nye scenarier, i forhold til netop pågældende globalisering. Alene dette sidstnævnte forhold lægger pres på både det lokale -, det nationale -, men i allerhøjeste grad også det internationale samfund. Disse forhold tilkendegiver at der skal tages hensyn til nye mønstre, herunder løsninger, og dette både økonomiske -, politiske -, og militære, der passer i forhold til denne udvikling, og måske ikke mønstre og løsninger der tager udgangspunkt i en både traditionel -, herunder historisk verdensorden.